Flåter er ikke insekter

Myg suger blod. Lus og lopper suger blod. De er blodsugende insekter. Flåter suger også blod, så er de også insekter? Det tror mange mennesker, men det er de ikke. De små mider er faktisk relaterede til edderkopper. Både flåter og edderkopper tilhører den gruppe, der kaldes for spindlere, som også omfatter mejere og skorpioner.

Voksne spindlere har otte ben, deres krop er normalt delt i to, forkroppen og underkroppen. Flåter er dog en undtagelse, da deres krop ikke er delt i to.

Et voksent insekt har seks ben, og kroppen består af tre dele: hoved, brystkasse og underkrop. Insekter har også ”antenner”, og oftest har de også vinger, hvorimod flåter hverken har vinger eller antenner i nogen af deres livsfaser.

Flåter er parasitter

Flåter er “parasitter”, hvilket defineres som: snyltere, organismer, der lever på bekostning af andre ved at hente næring fra disse. Man skelner mellem ektoparasitter, dvs. lopper, lus og flåter, som lever oven på værten, og endoparasitter, der lever inde i værten, som fx bændelorm mm.

Selvom det umiddelbart lyder meget værre med endoparasitter, som lever inden i værten, så kan flåten, der er en ektoparasit, overføre forskellige sygdomme, mens den suger blod. Og lopper kan faktisk overføre bændelorm til hunde. Link til artikler om dette

Du kan ikke behandle forebyggende mod fx de fleste typer af orm hos din hund, men hvis hunden bliver smittet, kan dyrlægen behandle den med ormekur. Derimod kan du godt behandle forebyggende mod ektoparasitter, fx flåter og lopper. Tag en snak med din dyrlæge om, hvordan du beskytter din hund bedst muligt.

Beskyt din hund mod flåter. Læs mere her om de forskellige midler.

flåter

 


Video: Pristurus
License: CC BY-SA 3.0
http://creativecommons.org/licenses/b…
Description: Castor bean tick (Ixodes ricinus) filmed at the Wollenberg, Hesse, Germany.
Link: https://commons.wikimedia.org/wiki/Fi…