Hunder smittes også med flåttbårne bakterier og virus om høsten

Hunde smittes også af flåter i efteråret

Flåter er aktive i efteråret. Stik modsat, hvad de fleste tror, er der flere flåter om efteråret end midt på sommeren. Derfor bør du også behandle din hund forebyggende i efteråret, hvis du vil nedsætte risikoen for, at den får en flåtoverført infektion.

Hunde smittes også af flåter i efteråret. I et videnskabeligt studie fulgte man 90 hunde i 11 måneder. Alle hundene skulle gå en tur dagligt, og efter hver tur indsamlede ejerne flåter på hunden. Men kun de flåter, som allerede havde bidt sig fast, indgik i studiet. To tredjedele af hundene fik forebyggende behandling (spot-on) mod flåter. Den sidste tredjedel af hundene blev ikke behandlet.

Flest flåtoverføret organismer om efteråret

Hundene blev også undersøgt for, om de var blevet smittet med flåtoverførte sygdomme, og hvornår de blev smittet. Ud af de i alt 90 hunde i studiet var 61 blevet inficeret og havde derfor udviklet antistoffer mod de pågældende organismer:

I alt Smittet i foråret Smittet i
efteråret
Forebyggende behandlede
(60 hunde)
Ikke behandlede
(30 hunde)
Anaplasma 25 12 13 17 (28 %) 8 (27 %)
Babesia canis* 6 3 3 5 (8 %) 1 (3 %)
Borreliose 20 13 7 15 (25 %) 5 (17)
TBE 10 2 8 4 (7 %) 4 (13 %)
Total 61 30 31 21 18
* findes ikke i Danmark

Undersøgelsen viste flere overraskende ting

Selv hunde, der er behandlet, bliver bidt af flåter og bliver inficeret med flåtoverførte bakterier og virus. Det er dog vigtigt at vide, at det ikke er alle hunde, der bliver syge, selvom de har udviklet antistoffer mod f.eks. borreliose.

Det viste sig også, at det kun var 61 % af hundeejerne, der behandlede hunden forebyggende hele året. Men som man også kan se i skemaet, så fik hundene stort set lige mange forår og efterår. Derfor bør man ikke stoppe med at behandle hundene forebyggende.

Der var nemlig ikke sammenhæng mellem, hvor mange flåter den enkelte hund havde haft på sig, og hvor mange flåtoverførte infektioner hunden fik, og om hunden var behandlet mod flåter eller ej.

En anden spændende – og skræmmende – opdagelse var, at der ikke var sammenhæng mellem antallet af flåter, som hunden havde haft på sig, og antallet af infektioner. Det vil sige, at et flåtbid kan være nok til at hunden inficeres med en flåtoverført sygdom

 

Læs mere:

Der er flere flåter om efteråret.

Hundeejere dumper brug af flåtmidler

Flåtoverførte sygdomme

 


Kilder:

Effect of owner-controlled acaricidal treatment on tick infestation and immune response two tick-borne pathogens in naturally infested dogs from Eastern Austria

http://parasitesandvectors.biomedcentral.com/articles/10.1186/1756-3305-6-62

Michael Leschnik1, Andrea Feiler 1, 2, Georg G Duscher 2 and Anja Joachim 2