Hovedpinepiller er meget giftige for hunde

Hovedpinepiller meget giftige for hunde – de kan dø af dem.

Hvad der kan være en lettelse for dig, kan være livstruende for din hund. Paracetamol – (kendt som Panodil, Pamol eller Pinex) og ibuprofen (kendt som Brufen, Ibumetin og Ipren) er smertelindrende og febernedsættende medicin, der bruges til alle former for smerter.

Men disse stoffer er ikke for dyr. En 10 kg hund kan dø af et par hovedpinepiller, og en kat kan dø af blot en halv tablet.

Dette skyldes, at dyrets stofskifte er forskelligt fra menneskers, og det tager længere tid for deres krop at nedbryde og fjerne lægemidlet. Når lægemidlet nedbrydes i leveren, producerer det et affaldsprodukt, der er giftigt for både hunde og katte. Det er derfor, leverceller og røde blodlegemer kan blive beskadiget og slå hunde og katte ihjel, som er forgiftet med paracetamol.

Hvor paracetamol kan være årsag til organsvigt, påvirker ibuprofen på en anden måde, det kan f.eks. give en hund blødende mavesår. Begge lægemidler er altså giftige, og hunde kan dø af begge dele.

Symptomerne er appetitløshed, opkastning, savlen, åndenød og hurtig puls, blege slimhinder, rød eller brun urin (på grund af blod).

Sværhedsgraden er afhængig af dosis i forhold til dyrets størrelse.

Dyrlægen kan give væsketerapi og evt. placere den i et iltberiget bur.


Mange andre helt almindelige fødevarer m.m. kan slå din hund ihjel

Der er i øvrigt en del andre fødevarer og lægemidler, som mennesker tåler fint, mens de samme ting kan slå hunde ihjel. Selvom disse ikke har noget at gøre med flåtbeskyttelse, nævner vi dem alligevel, for det er vigtigt, at alle hundeejere kender til dem.

Også disse ting, som man finder i de fleste husholdninger, er giftige for hunde:


Print denne plakat ud og hæng den på køleskabsdøren, så du og andre bliver husket på, hvad der er farligt for hunde. .

Print plakaten ud i A4