Har dit sommerhus givet husly til lopper i vinter?

Er du på vej til sommerhuset, og glæder du dig til en stille og rolig ferie med masser af tid til at gå ture med hunden? Og nogle afslappende dage, hvor du bare kan læse alle de bøger, du har lyst til? Måske er det præcis sådan, ferien udvikler sig. Medmindre din hund havde lopper, sidste gang I var i sommerhuset. Hvis det var tilfældet, er der en ret stor risiko for, at loppeproblemet starter forfra igen, så snart I ankommer.

Selvom du kun fandt nogle få lopper på din hund sidste sommer, og selvom du behandlede hunden, så snart I kom hjem fra ferie, så kan det godt være, at loppeplagen fortsætter, når I ankommer til jeres sommerhus. Også selvom det har stået tomt hele vinteren.

Faktisk er det kun ca. fem procent af lopperne, der lever på selve hunden. Resten holder til i hundens omgivelser som æg, larver og pupper. De gemmer sig i sprækker, gulvtæpper, møbler og selvfølgelig i hundens kurv. Du ser kun få lopper på din hund, fordi det kun er de voksne lopper, der lever på og af din hund – eller dig.

Mange lopper lever slet ikke på hunden

I de andre stadier af loppens liv – æg, larve og puppe, lever lopperne ikke på deres vært. Her lever de i gulvsprækker, tæpper og møbler, og her klækkes de til larver, som forpupper sig. Senere klækkes som voksne lopper, der er klar til at springe på din hund.

Men hvad kan du gøre ved det? Først og fremmest skal du sørge for, at din hund bliver beskyttet mod lopper. Når den er det, vil lopperne springe på hunden og derefter dø. Det vil sige, at de ikke når at formere sig.

Men derudover bør du også gøre godt og grundigt rent i dit sommerhus. Læs mere her.

Fjern loppe-smitte udendørs

Husk også at gøre rent i garagen og udhuset, hvis der er steder, hvor enten din hund, naboens kat eller vilde dyr holder til.

Hunde- og kattelopper kan også suge blod fra mennesker. Men de kan ikke leve og formere sig, hvis de ikke har adgang til en hund eller kat. De kan heller ikke overleve, hvis både jeres hund og jeres kat er beskyttet mod lopper.

Hvordan skal jeg beskytte min hund mod lopper?

Tal med din dyrlæge om, hvilke produkter der findes til at beskytte din hund mod lopper. Der findes nemlig mange forskellige typer. Nogle varer i en måned, andre i tre måneder. Nogle fås uden recept, mens andre er på recept.

Dyrlægen kender til alle produkterne – både dem, der fås med og uden recept. Du kan læse mere om forskellen på loppe- og flåtprodukter, der fås med og uden recept her.

Bader din hund ofte?

Tager du din hund med til stranden, og den elsker at bade,? Eller du vasker din hund ofte? Så skal du være opmærksom på, at nogle typer af loppebeskyttelse ikke mister effekt, selvom hunden ofte bliver våd.

Er du den glemsomme type eller bare helst vil have, at det det skal være let? Så kan du vælge et produkt, der beskytter hunden i tre måneder i stedet for en måned. På den måde er du sikker på kontinuerlig beskyttelse, indtil loppernes livscyklus er brudt. Hvis hunden ikke er beskyttet kontinuerligt i den periode, kan du risikere, at loppeproblemet starter forfra.

Nyd ferien

Når du nu alligevel taler med dyrlægen om at få fat i det loppemiddel, der passer bedst til din hund, så kan du næsten lige så godt samtidig spørge efter et middel, der også beskytter din hund mod flåter. Der er mange flåter i år, og hvis din hund samtidig bliver beskyttet mod dem, så behøver du ikke bekymre dig om, at den kan blive smittet med flåtbårne sygdomme: borreliose, anaplasmose og TBE.